Bagerst fra venstre Julie Christensen og Victor Lindholm. Forrest Freja Marchholdt og Mads Hansen.

SDF fik nordiske mesterskaber og bronzemedaljer med hjem fra Sverige i weekenden.

3 par fra Sorø DanseForening  rejste i fredags 700 km til Kungsör i Sverige for at deltage i Nordic Championship. Stævnet blev danset om lørdagen den 25. februar.

I New Coming Star rækken Children deltog Mads Hansen og Freja Marchholdt med stor succes: De forsvarede deres titler fra sidste år, og genvandt dermed mesterskabet i både standarddanse og latinamerikanske danse.

Senere på dagen danse deltog Victor Lindholm – Julie Christensen i Nordic Open Youth rækken, hvor de tog bronzemedalje i begge kategorier.

Ind imellem de rækker deltog Oscar Lindholm – Eva Hansen i Rising Star Junior  i dagens største række. Her fik de en flot 7. plads i standarddanse.

Det var en stor oplevelse for parrene at deltage i den godt tilrettelagte internationale turnering.

Dobbelt Nordisk Mesterskab til Sorø